Torsdag var der travlt på havnen, hvor der var bådoptagning med stor lastbil, kran og ny chauffør.
Det myldrede med bådejere, pårørende og snakkende grundejere. Grundejerforeningen sørgede for morgenbrød og kaffe fra morgenstunden, og da den sidste båd var i land først på eftermiddagen blev der grillet pølser og brød for alle var sultne af arbejdet og blæsten.
12 både kom op, så nu er havnens kapacitet nået.
Billederne er fotograferet af Kirsten, Rudi og Dorrit.