Kære Grundejer i Harebakkegårdens Grundejerforening.
Her er en opdatering på, hvad der rør sig i grundejerforeningen.
Fåreengen:
Vi har gennem nogen tid efterlyst/efterspurgt at få et nyt fårehold på engen. Der har været drøftelser med flere, men der er ikke nogen, som har bidt på.
Bestyrelsen synes fåreholdet har været et positivt aktiv for vores område og vi vil hermed opfordre alle til at være vågne på, om man kender nogen eller hører noget, som kan skaffe os dyr på engen igen. Det kunne også være køer af en lavtvoksende race.
Alle henvendelser til bestyrelsen er velkomne.
Økonomi:
Ultimo 2022 har vi et overskud på ca. 200.000 kr. Vi er godt på vej mod en renovering af nordmolen.
Havnen:
Der er ikke noget nyt omkring vores ansøgning om lovliggørelse af det Blå Hus og havnens container. Vi afventer.
Drænet:
Der har været et stop i drænet ved Cornelius og på marken i sept/okt måned. Jørgen Knudsen og grundejerforeningen har derfor samarbejdet om at lave en mindre renovering af drænet i oktober. Denne ser ud til at fungere godt ! idet der ikke har været vand på nogen grunde samt marken, i den meget våde periode i december og januar.
Hjemmesiden:
Hjemmesiden har været ramt diverse funktionsproblemer. Henrik arbejder på sagen. Selv om der er meget få besøgene på hjemmesiden, vil vi gerne sikre, at man kan finde alle relevante informationer om grundejerforeningen på websiden.
Vi vil også bestræbe os på at lægge info op om aktuelle aktiviteter.
Fællesarealerne (mellem parceller og vejene):
Der er kommet en henvendelse til bestyrelsen om, at fællesarealet nogle steder bruges til permanent parkering, placering af affaldsbeholdere og at hække og bevoksning breder sig ud over fællesarealet. Bestyrelsen har drøftet problematikken. Vi tager det op på generalforsamlingen.
Diverse:
Bestyrelsen drøftede en fremtids-ide om et fælleshus på havnen. Det kunne rumme opholdsrum/varme-hyggestue, lille omklædningsrum til vinterbadere, lille opbevaringsrum til materialer. Formålet er at skabe mere liv på havnen.
Kalender:
- April 2023 kl 10
Generalforsamling i Sønderby Kulturhus. Vi hører om kroen igen kan levere forplejning. Foreningens kasserer stopper i bestyrelsen. Vi har kontakt til en mulig kandidat. - Maj 2023 kl. 7
Søsætning af bådene
7. Maj 2023 kl. 10
Bådstativer sættes retur
21.maj 2023 kl 10
Fællesarbejde
- juni 2023
Sankthansaften – med fællesspisning fra kl. 18
Mange – snart forår – hilsner fra
Bestyrelsen – Jørgen, Lene, Henrik, Bo, Preben, Anette og Frank